Quantcast
Channel: Tabernes Opskrifter
Viewing all 94 articles
Browse latest View live

Fyldt svinemørbrad på Weber

$
0
0
Opskrift fyldt svinemørbrad på grill

Ingredienser
Svinemørbrad
4-5 fed hvidløg
Olivenolie
2-3 kviste frisk timian
2-3 kviste frisk oregano
4-5 blade salvie
Salt og peber

Tilbehør
Bagekartofler
Smør
Purløg
Persille
Snakpeber

Alt skal på grillen så pissenem aftensmad hvis man altså har en stor nok kuglegrill eller anden stor grill med låg på. Svinemørbraden har jeg fyldt med krydderurter. Hvis du ikke lige har præcis de samme urter som jeg har, så går det sku også med andet, som fx rosmarin, ramsløg.

Afpuds mørbraden, altså fjern de værste ydre sener uden at skamfere hele mørbraden. Skær mørbraden forsigtig op på langs uden at skære den helt over. Kommer du alligevel til at skære den helt over, så find en opskrift på en gryderet.

Kom salt og peber i det store stiksår, som du har efterladt i svinemørbraden. Stop krydderurterne og hvidløg ned i og sy den sammen med et langt spyd.
Helst et i metal, de der træspyd brænder fandme når de kommer på grillen.

 Sådan en mørbrad har ikke meget fedt på sig, så den skal ha lidt olie, gerne med salt og peber. Den kan også pakkes ind i bacon. Tænd for grillen, helst i grilbakkerne, så der er indirekte varme på ydersiden af grillen. Bagekartoflerne pakkes ind i alufolie og placeres i yderkanten af grillen så snart temperaturen har nået de 200 °C. Store bagekartofler skal ca. have 60 minutter, så de skal først på grillen. Mørbraden kun 30 minutter. Efter 30 minutter placeres mørbraden på grillen direkte over kullene. Sørg for at risten er godt rent og mørbraden har godt med olie, ellers sidder lortet fast på risten. Mørbraden grilles på alle sider. Må godt få en stegeskorpe inden du vender den. Efterfølgende ligges den ud i kanten hvor den får indirekte varme i ca. 20-30 minutter med låg på.

Imens tilberedes kryddersmør, altså du blander smør med purløg og persille. Mørbraden må godt lige ligge og hvile i 10 minutter inden du skærer den ud. Brug hviletiden til at grille snakpeberne så er det hele sku klar på samme tid.

English Muffins

$
0
0
Opskrift English muffins, engelske muffin

Ingredienser
2dl mælk
1 spsk. smør
15g gær
250 g mel
1 spsk. sukker
½ tsk. salt

English muffins er ikke så kendt i Danmark. Har heller ikke set dem hos bageren her i Danmark. I England spiser de English muffins som vi spiser boller til morgenmad. I England bliver de faktisk ikke kaldt ”English muffins” men udelukkende for ”muffins”. I USA bliver de nød til at kalde dem English Muffins for at adskille dem fra de søde cupcake lignende muffins. Engelske muffins spises med syltetøj, men de er vist mest kendt fra Mc. Donalds, hvor man kan få den såkaldte Mc. Muffin til morgenmad. En burger bestående af en engelsk muffin med æg, bacon og ost. I den mere sofistikerede ”Eggs Benedict” indgår ligeledes den engelske muffin.

I får lige lidt historie inden vi kommer til selve opskriften. English muffin er ikke et nyt produkt som Mc.D. er kommet med. Allerede i 1500 tallet kunne man købe muffins hos bageren i de engelske gader. Den såkaldte muffin-man bragte muffins dør til dør, lidt som hjemis eller take-away pizza. De havde endda en sang om manden som bragte muffins ud til folket.

"Do you know the muffin man?
The muffin man, the muffin man.
Do you know the muffin man,
Who lives in Drury Lane?"

Desværre var sangen basseret på en seriemorder, en konditor ved navn Frederic Thomas Lynwood, også kendt som "The Drury Lane Dicer", som efter sigende lokkede børn med muffins. I alt 15 børn slog han ihjel. 7 af børnene fra konkurrerende konditorer. Han var ikke god til at bage og altid irriteret over alle de børn som kom i hans butik som lå placeret på Drury Lane i London.

Efter hans død blev han begravet med ansigtet nedad. Kirken som han blev begravet på, blev 1987 revet ned og gjorde plads til en ny McDonalds. Denne McDonald's gik senere konkurs pga. en hændelse hvor en Egg Mc Muffin indgik. Kilde er Wikipedia, så om historien er sandt ved jeg sku ikke.

Nå, men nu til opskriften. Dejen til english muffins er en surdej, så den skal hæve i flere timer. Derfor er det bedst at forberede dejen aftenen før, så er dejen også klar til morgenmaden.
Lun mælken og rør smørret og sukkeret i. Opløs gær i mælken. OBS, det må højst være stuetemperatur, eller dræber du baktusserne i gæret og dejen vil ikke hæve. Kom til sidst salt og mel i og ælt dejen godt igennem. Sæt den i køleskabet til næste dag.
Form små kugler i ”golfbold” størrelse. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter. English muffins skal ikke bages i ovnen men på en pande.
Rul dejkulglen i mel evt. majsmel, og tryk den til 2cm tykkelse på en pande.

Panden må ikke være for varm, ellers bliver de sorte og når ikke at bage igennem.
Det er lidt svært at angive en rigtig temperatur. Lidt som at bage pandekager, prøv dig frem. Men ca. 15 minutter på hver side uden at de bliver sorte.

Kan spises med syltetøj eller bruges til Egg Mc Muffins.

Fridgeezoo, din ven køleskabsdyret

$
0
0

Lader du køleskabsdøren stå åbent for længe, enten fordi du ikke kan beslutte dig for hvad du skal spise eller af ren bekvemmelighed når bordet skal dækkes? Det skader ikke kun miljøet, men påvirker også din el-regning negativt.

Nu kan du få et lille kæledyr som bor inde i dit køleskab. Det taler til din samvittighed og minder dig om at lukke døren. Køleskabsdyret har en lyssensor, dvs. den sover når køleskabsdøren er lukket og bliver meget snakkesalig så snart du åbner døren.

Pingvinen
Pingvinen har en venlig kvindestemme. En indbygget timer sørger for at de forskellige hilsner er tilpasset klokkeslettet.

”Good morning….Are you awake yet?”

”Hello”
”Good evening… Well well! Still awake huh!”

Og så begynder den bare at snakke.

”How are you feeling?”
”Don’t be late!”
”What are you making today?”
”Don’t forget to drink a lot of fluids!”

Det er hyggeligt at stå og sludre med køleskabsdyret, men den kan ikke lide at døren står åbent for længe.

”Oh, it’s getting hot in here!”
”Oh, thats bright!”
”Close the door, before the milk goes sour!”

Isbjørnen
Isbjørnen, som har en mandlig stemme, er en hyggelig tilbagelænet fyr som kan lide at sludre. Åbner du køleskabsdøren kommer der et

“Howdy!”

“Good to see you!”
“So many choices”

Glemmer du at lukke køleskabsdøren, kan han dog blive temmelig gnaven.

“Hey, Im trying to keep cool in here!"
“I can’t take it anymore!”
“SHUT THE FRIDGE DOOR!!!”



Køleskabsdyrene kan købes hos Coolstuff.dk

Se så at få lukket den forbandede køleskabsdør!!

Mc Muffin, en burger til morgenmad

$
0
0
Opskrift morgenmadsburger, burger med æg og bacon, mc muffin

Ingredienser
Engelsk muffin (se opskrift)
Æg
Sliced bacon
Ost Cheddar
Mousse-ring (madring)

Kan man spise junkfood til morgenmad? Alt er muligt! Har du prøvet at spise morgenmad hos McDonalds, så kender du sikkert McMuffin, som man kan få mellem kl.07:00 og 10:00. I hverdagene spiser jeg skyr med mysli, og det kan jeg eddermame godt blive træt af i længden. Så i weekenden må der sku godt syndes. Du behøver ikke besøge den nærmeste McDonald’s, sådan en McMuffin kan du sagtens lave selv.

Du har brug for en såkaldt mousse-ring eller madring. Det er en ring i rustfrit stål som bliver brugt til desserter hovedsageligt mousse. Mousseringe kan dog bruges til meget andet og bliver bl.a. anvendt til anretning af gourmetretter. I denne opskrift bruger vi ringen til at give spejlægget den rette form, så det ikke løber ud og ender med at blive flad som en pandekage. Mousseringe findes i alle størrelser som du kan se her. Den jeg brugte havde en diameter på omkring 7cm. Hvis mousse-ringen er for stor, mister ægget højde.

Opskriften på engelske muffins har jeg her. Alternativt kan du bruge en tebolle eller en krydderbolle, men det er ikke helt det samme.
Kom lidt olie på en pande og varm den. Placer en eller to mousseringe på panden. Slå et æg ud i en skål. Har du styr på det med æg, så kan du slå det direkte ud i mousseringen. Men nu hvor du fandt opskriften på tabernes opskrifter, så går jeg ud fra, du er en fu#king kvajpande. Derfor slå ægget ud i en skål. Hæld derefter ægget ud i mousseringen og kom lidt salt på. Panden må ikke være alt for varm da ægget skal steges godt igennem.
Så snart ægget er blevet lidt fast i det, fjernes mousse-ringen og ægget vendes og steges kort færdig på den anden side.

Bacon plejer jeg at stege i ovnen. Meget nemmere end på panden. Bare kom dem i et ovnfast fad, og så ind i ovnen ved 200°C. Hvis du kun skal stege få skiver bacon, så lav dem i mikroovnen, du har bare brug for Piggy Wiggy mikrobacon og så kan du stege bacon perfekt i mikroovnen.

Så skal det hele bare stables oven på hinanden og syndernes morgenmad, med rigeligt kolesterol til en god start på dagen, er anrettet.

Parteret hånd, Halloween 2016

$
0
0

Ingredienser

Til fars
500g hakket kylling
1 æg
2 spsk. havregryn
1 løg (fint hakket)
2 fed hvidløg (fint hakket)
1 gulerød (fint revet)
Blade fra bladselleri hakket
Salt og peber

Til dekoration
150g sliced bacon
hvidløg
2 stilke bladselleri
Kartoffelmos

Halloween er blevet en festdag som Juleaften og påske. Så det er ikke lige meget hvad der kommer på bordet til aftensmaden. I modsætning til juleaften, skal stemningen helst ikke være hyggelig. Vi vil skabe en atmosfære som er skummel, klam, uhyggelig og uappetitlig. Det betyder ikke, at du skal lave en lort på bordet. Det skal kun se klamt ud, men stadig være spiseligt. ”Human bodyparts” er klamt hvis de er parteret og ligger på bordet, med mindre du er kannibal.

Hvis din lokale slagter ikke har menneskekød, så kan du selv lave modellere en hånd af hakket kylling og bacon. Bland alle ingredienser til farsen sammen. Ta halvdelen af farsen og start med at forme underarmen.


Til de to underarmsknogler brugte jeg to stilke bladselleri. Ta en klump fars og form hånden samt tommelfingeren. Af resten laver du fingrene. Nu skal hånden pakkes ind i bacon. Er du kendt med den menneskelige anatomi, kan du simulere musklernes beliggenhed med baconstriberne.


Fingerneglene er hvidløg skåret på langs. Nu skal hånden en tur i ovnen. Hvis du synes den ser klam ud så vent til den er stegt. Den mindede utrolig meget om Freddy Kruegers hånd.

Nå ja, sådan en arm skal ca. ha. 1 time ved 170 °C. Jeg lade et stykke alufolie på fingrene så de ikke brænder af. Fjern alufolien efter ca. 45 minutter så de lige kan få lidt kulør.

Den blev placeret på en bund af kartoffelmos, som fik den til at se endnu mere gyseligt ud. Min datter kunne kun spise pegefingeren, så var hun mæt. Det var faktisk ret væmmeligt at skære i, skulle virkelig koncentrere mig og tænke på det kun er kylling og bacon.

Star Wars står på bordet

$
0
0
Så er der igen godt nyt til alle Star Wars tosser. Hvis du allerede har alle de her fede Star Wars gadgets, så er der kommet nyt Star Wars merchandise til indretning af dit Star Wars køkken.

Darth Vader Kagedåse

Hvis du allerede har Stormtrooper kagedåsen, så mangler du selvfølgelig Darth Vader kagedåsen. Og der er ikke tale om et billigt plastikprodukt. Den er fremstillet i sort højglans glaseret porcelæn af høj kvalitet.

Star Wars Æggeforme

Kom det kogte æg i en af formene, Darth Vader, R2-D2, Stormtrooper eller C-3PO. Stil det et par minutter i køleskaber og voilà, du har et æg formet i et af ovennævnte figurer. Og hva fanden ska det være godt for. Et kogt æg ser røv kedeligt ud, og måske kan du få de kræsne unger til at spise æg når det ligner Darth Vader.

Star Wars Sandwich forme

Som supplement til æggeformene må sandwichformene ikke mangle. Så kan du endda få ungerne til at spise tørt toastbrød. Hvidt brød kamufleret som Dart Vader, Millenium Falcon, R2-D2, Stormtrooper, Stormtrooper 1st. Order eller BB-8 og dit barn spiser garanteret madpakken

Star Wars Lysende Spisepinde

Spisepinde i form af lyssværd er jo ikke noget nyt. I mit 2013 omtalte indlæg Et lyssværd hører hjemme i køkkenet kunne de dog ikke lyse. Nu lyser de for fanden, hvor fedt er det lige. Det her køkkengrej er altså ikke til børn, men til en næsten fuldvoksen star wars nørd. Elsker du samtidig sushi, så er det her sku en win-win situation.

Mexican Torture, HotSauce

$
0
0
Opskrift chili sauce, hot sauce, hotsauce mexicansk

Ingredienser
6-7 Habaneros
6-7 Trinidad scorpion
2 Hvidløg
1 dl Æbleeddike
2 spsk. Sukker
2 tsk. Salt
1 spsk. korianderfrø
1 bundt frisk koriander
Saften af 1 lime
Venstre Habanero / Højre Trinidad Scorpion
Det her er en hjemmelavet chili sauce basseret på to af de stærkeste chili'er, Habanero og Trinidad Scorpion. Det er ikke noget for sarte maver. Og røvhuller, den hævner sig endnu engang når den kommer ud. Det brænder ad helvede til, som at få et tændt stearinlys op i røven, hvis man altså har prøvet dette.

Jeg har givet den en mexicansk tvist ved at tilsætte ingredienser som er kendt i det mexicanske køkken. Derfor fik den også titlen ”Mexican Torture”. Har endda designet et label som du kan printe og klistre på flasken.





Ud over at den er fu#king stærk så har den altså en fantastisk flavor.
Knus korianderfrøene. Skær chilierne i grove stykker og fjern kernerne.

Brug endelig engangshandsker. Hvis først du får lortet på fingrene er det ikke til at få af. Senere glemmer du alt om det, indtil du stikker fingeren i øjet eller skal pisse.

Kom salt, sukker og eddike i en lille gryde og bring det i kog. Tilsæt alle ingredienser og lad det simre i 2-3 minutter. Det her burde du gøre når børn og kone ikke er hjemme. Jeg stod i køkkenet og fik et hosteanfald. Føles som at få et læs tåregas skudt i hovedet.

Hæld det hele i en blender. Undgå at få det i øjnene. Gi hot-saucen et lille opkog inden du hælder det op i en lille falske. Brug en tom flaske balsamico, ris-eddike eller soyasauce str. 200ml. Er den lidt for tyk så tilsæt lidt ekstra eddike. Med alt det eddike og salt kan den holde sig ret længe i køleskabet.

Statussymbol Kaffekrus

$
0
0
Et kaffekrus er ved at være et statussymbol på arbejdspladsen. Før i tiden var det, at have sit navn på koppen, rigeligt. På chefens kop stod der ”I´m the BOSS” som ingen turde drikke af, ikke fordi man var bange for chefen, men fordi en eller anden sikkert har pisset i koppen.
Vi er individualister, janteloven er fortid. Nu skal et krus gerne symbolisere hvem du er. Ejer du et krus, som dit barn i børnehaven har tilsnavset med et grimt motiv, så er du ikke kun til grin på kontoret, nej, du står nederst i rangordningen, når der er lønforhandling.

Humør krus
Du er den temperamentsfulde medarbejder, som ingen tør spørge, fordi du er utilregnelig. Du kan blive glad og skriger af grin. Efterfølgende bliver du flow over dit upassende grin. Du bliver sur over vedkommende fik dig til at grine og får en fræk tanke hvordan du kan få hævn. Med de her 4 forskellige humørkrus kan du advare dine kollegaer inden de kommer og stiller dumme spørgsmål. Set på Coolstuff

Geek Mug
Hvorfor også spørge den sure kælling med humørsvingninger, Gå da direkte til ham der ved alt. Ja, ham den tavse som ikke siger ”god morgen” når du møder ham. Han er ikke uhøflig, bare så fordybet i sit arbejde, at han ikke registrerer hvad der forgår rundt omkring ham. Gi ham det her Geek-Krus, tror sku ikke engang han ligger mærke til hvad der står på den. Set på Coolstuff

Objektivkruset
Hvis du er den opmærksomme type, så få dig det her Objektivkrus. Du viser tydeligt, at du har overblikket og fokus på hvad der sker på arbejdspladsen. Spørgsmålet er; hvor effektiv er du egentlig, når du bruger så meget tid på, at observere hvad de andre har gang i?. Set på Coolstuff.

Knojernskruset
Medarbejderen med den korte lunte som eksploderer når tingene ikke fungerer. Ja, dig som slår tastaturet ind i skærmen fordi Pc’en igen vil genstarte midt i dit arbejde som du ikke fik gemt. Du har gennemslagskraft. Det er dig som får tingenen til at ske, så se at få skiftet kruset ”I’m the BOSS” ud med knojernskruset. Set på Coolstuff.



Vagtler i bacon

$
0
0
Opskrift vagtler med bacon og svampe
Ingredienser
2 vagtler
Sliced bacon
4 fed hvidløg
Frisk timian
Frisk salvie
1 Kg kartofler
¼ Kg gulerødder
Blandede svampe (kantareller, østershatte, bøgehatte…)
Smør
Salt og peber

Så kom min kone hjem med to vagtler. Med hoved og indvolde, så dem fik hun selv lov til at gøre klar, så skulle jeg nok tilberede dem. Vagtler er bitte små pipfugle på max 100g. Man bliver ikke mæt af sådan en lille pipfugl, så enten serveres den som forret eller som hovedret med et rustikt tilbehør, som fx kartoffelmos.

Hvis du skal have en sovs til, så kan du bruge det som er inde i fuglen (lever, hjerte…). Svitses i lidt smør sammen med løg, gulerødder, hvidvin og så er den hjemme.

Start med at skrælle kartofler og gulerødder og gør dem klar til kogning. Vagtlerne skal max have en ½ time i ovnen, så ha tilbehøret klar i god tid.

Efter vagtlerne er renset og hovedet er fjernet, sprættes ryggen op fra røv til hals. I mange opskrifter bliver pipfuglen komplet udbenet. Det pis gider jeg simpelthen ikke. Der er god smag i de der knogler, så la vær med at ødelægge den helt.

Jeg bad min kone om at fylde fuglen med salt, hvidløg, salvie og timian. Det gjorde hun så. Men hvorfor fanden lukker hun dem med tandstikker. De ligner sku da fu#king voodoo dukker. Og hvordan har hun forestillet sig, jeg skal komme bacon rundt om fuglene når de har nåle som en kaktus. Ud med tandstikkerne og rundt med bacon.


Kog kartoflerne/gulerødder i usaltet vand og kom vagtlerne i en 200 ⁰C forvarmet ovn. Gi dem ca. 10 min eller indtil bacon er blevet brunt. Skru ned til 170 ⁰C og gi dem 15-20 min. Er kartoflerne og gulerødderne kogt godt igennem hældes vandet fra (gem lidt af kogevandet i en kop). Kom salt, en klat smør og lidt fløde i og mos det godt igennem. Er den for tyk, kom lidt af kogevandet i.


Svampene steges kort i lidt smør. Det hele anrettes fint på en tallerken.

Sildemad

$
0
0
Opskrift sildemad, smørrebrød med sild
Ingredienser
Kryddersild
Rugbrød
Kogt æg
Frisk dild
Kapers
Smør
rødløg

Juletid er lig med sildetid. Marinerede sild, kryddersild og karrysild kan vel spises året rundt, men nu til jul så boomer det med sild til julefrokosten. Snaps skal jo ikke indtages på tom mave. Hvis du selv står for julefrokosten, og der skal dækkes op med sildemader, så la vær med at lave dem røvkedelige som den her.

Den er ok til madpakken, men ikke til en smørrebrød-anretning. Jeg plejer selv at købe små sildebidder, da de er nemmere at håndtere til madpakken. Men når det skal være højtbelagt smørrebrød, så få fat i store hele stykker sildefiletter. Lig dem ikke fladt på brødet, lav en lille krølle, det gør vidunder. Anretningen er altafgørende.

Kom for fanden smør på brødet. Der er jo ikke et gram fedt på fisken og lidt smørrørelse skal der til.
Dæk rugbrødet med et tæppe af frisk dild. Alternativt et salatblad. Kryddersilden placeres med en lille krølle på den ene side. På den anden side placeres et halvt kogt æg.

En tynd skive rødløg lægges midt på. Almindelige løg kan også bruges, men de her rødløg pynter bare meget mere og harmonerer med den rødlige kryddersild.

Et par kapers drysses på og det hele toppes med en lille dusk dild.
Ser det ikke bare smukt ud.

Se også mine andre smørrebrød opskrifter.

Last Minute julegaver

$
0
0
Er du også sent på den med julegaver eller mangler du lige den sidste gave til en eller anden i familien. Måske kommer det helt bag på dig at det snart er jul. Ingen panik, du kan stadig nå det. Her er der et par gaveideer til hele familien.

Til Far
Far drikker øl, det gør de fleste. Men måske er han blevet lidt for doven og rejser sig ikke fra sofaen fordi mor bringer øl ind til ham. Gi ham lidt udfordring. Hvis han vil ha øl, så må han selv lave den. Gi ham en Brewbarrel og han får sig en hobby som han sikkert bliver glad for. På kun 7 dage kan han brygge hele 5 L. øl. Kan købes hos Coolstuff

Til Mor
Mor har travlt til jul. Der skal laves mad samtidig med hun skal servere øl til din far. Gi hende en hånd i køkkenet. Med Stirr Automatisk sovsepisker kan hun marinere gåsen, skrælle kartofler, tilberede rødkålen uden at sovsen brænder på. Stirr skal nok røre i sovsen mens mor klarer resten. Kan købes hos Coolstuff

Den sure tante
En eller anden i familien er altid i dårligt humør. Det kan være sure moster Oda som fokuserer på alt det negative, den klagende bedste som synes alt var bedre dengang eller den irettesættende onkel som altid har ret. Gi dem et sæt Humørkopper, det skal nok få et smil frem i det mest jamrende familiemedlem. Kan købes hos Coolstuff

Til din søster
De fleste tøser elsker Sushi. Det feder ikke og har lidt mere stil end Mc.Doh. Det koster bare en formue at spise sushi ude. Din søster er dog ikke særlig begavet i hjemkundskab, og et hjemmelavet sushiprojekt ender med et hysterisk teenagere anfald. Med Sushi Bazooka er det pisse nemt, og selv din småtbegavede søster vil kunne lave sushi. Kan købes hos Coolstuff

Den vinelskende onkel
Der er altid en eller anden i familien som drikker lidt mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det behøver ikke være din onkel. Men noget de har til fælles, er at de bliver rigtig glad for en flaske sprut. Men de skal ikke have det for nemt, ellers ligger de under bordet inden børnene har pakket deres gaver ud. Lås flasken med Don't Break The Bottle. Først efter at have løst et kompliceret puslespil med den rigtige kombination kan flasken åbnes. Kan købes hos Coolstuff

Tarteletter med høns i asparges

$
0
0
Opskrift tarteletter med høns i asparges, kylling

Ingredienser
1 stor øko. suppehøne (2-3Kg)
Suppegrønt (gulerod, knoldselleri, porrer, persillerod osv.)
2-3 laurbærblade
4-5 kviste frisk timian
1 tsk. Peberkorn
1 bundt grønne asparges
2 spsk.
Smør
2 spsk. mel
1 sjat fløde
salt
Tarteletter

Tarteletter forbindes ofte med besøg hos bedsteforældrene eller noget som serveres på plejehjem. Måske fordi de kan spises uden tænder. Udkogt høne og slatne hvide asparges, med en konsistens som snot. Det er ærgerligt, sådan behøver tarteletter med høns i asparges ikke at smage.

Jeg bruger grønne asparges, tilsættes til allersidst så er de stadig lidt sprøde. Kylling i asparges smager bedst når man laver den helt fra bunden. Køb en stor suppehøne på 2-3Kg. Ikke de der bitte små, der er sku ikke noget kød på. Jeg fik fat i en knap 3Kg motherfu#ker øko høne. Havde svært ved at få den ned i gryden og der gik vist 3L vand i for at få den dækket til. Brugte heller ikke alt suppe til tarteletterne, men gemte 1 liter til en omgang risotto.
Som sagt kommes hønen i en stor gryde med vand, suppegrønt, krydderurterne og den tykke del fra aspargesene. Du ved, den del som ikke kan spises, men der er stadig god smag i, så ikke smide ud, men koge med. Og hvor ved du hvor aspargesen skal skæres over. Den skal nemlig ikke skæres men knækkes. Den knækker nemlig præcis der hvor den kan spises.

Det hele koges til kødet er mør, ca. 2-3 timer eller mere. Hiv kyllingen ud af gryden og pil kødet af skroget. Go ide lige at la den køle lidt ned, da den er fu#king varm. Kom skroget tilbage i gryden og la den koge lidt videre mens du skærer kødet i mindre mundrette stykker.

Smelt smørret i en anden gryde. Den skal være stor nok til at kunne rumme den mængde kylling i asparges som du har planlagt at servere. Tilsæt mel og pisk det godt sammen med smørret.

Pil skroget ud af suppen og si alt suppegrønt fra så du udelukkende har en klar suppe. Suppen hældes over i gryden med mel/smør klumpen. Dog ikke alt på engang. Lidt af gangen indtil du har en sovseagtig konsistens. Resten af suppen kan sagtens gemmes til en omgang kyllingesuppe eller risotto for den sags skyld. Smag din sovs til med salt og fløde.
De grønne asparges skæres i mindre stykker og svitses kort i lidt smør og tilsættes sovsen sammen med kyllingekødet. Tarteletterne lunes i ovnen og fyldes med kylling i asparges.

Er du en af de tosser som absolut skal lave alt fra bunden, så laver du naturligvis selv tarteletterne. Men det er spild af tid. De store tykke luksus tarteletter smager udmærket.

Op med humøret min ven! Humør Tassen

$
0
0
"Er du sur eller hva?"
"Nej, jeg har bare slappe ansigtsmuskler!"

"Hva’ griner du af?"
"Sorry, det er bare mit mislykkede ansigtsløft!"

"Hva' er du ked af?"
"Det må du undskylde,
men jeg er emotionel inkontinent!"

Har du svært ved at udtrykke dine følelser eller har folk bare svært ved at aflæse dit ansigtsudtryk. Hvis du ikke selv kan, så la din kop gøre det for dig.
Det her service fra det tyske kvalitetsmærke Tassen har kopper og skåle med forskellige ansigtsudtryk. Smørret grin, kyssende, lykkelig, forelsket, ked af det, søvnig, tosset og mange flere.

Servicet i tysk kvalitetsporcelæn kan købes hos Coolstuff.

Her et par sjove eksemplarer

Humørkopper
En kop med underkop. Vælg mellem flere forskellige ansigtsudtryk. Selv sure tanter får smil på læben når de drikker af en Humørkop.

Humørskåle
Bliver du tosset af din mors suppe. Gør havregrøden dig ked af det. Eller har du et smørret grin fordi du tog det sidste risengrød. Lige meget hvad, så er der en Humørskål som matcher dit eget udtryk.

Humørkander
Ejer du Humørkopperne så fuldend dit service med de her udtryksfulde Humørkander. Far tekande og søn flødekande er bare et sødt par.

Humørkrus
De her krus kan ikke kun rumme hele 350ml kaffe. De kan også være sur, fræk munter og sjov. Lige meget hvordan humøret er på dit arbejde, så vil dit Humørkrus altid kunne tilpasse sig chefens humør.

Hvis du er i humør til mere porcelæn med attitude, så tjek hele sortimentet fra Tassen.

Og så faldt jeg over de her sjove film på youtube :)


Forårsruller hjemmelavet

$
0
0
Opskrift forårsruller, små thairuller

Ingredienser
1 Pakke forårsrulledej
200g hakket kylling
2 gulerødder
Pakke bønnespirer
Bundt frisk koriander
Gulerødder
ingefær
3-4 forårsløg
Salt og peber

Ja, man kan købe færdige forårsruller, så hvorfor for fanden bruge tid på selv at lave dem. Fordi de færdige forårsruller oftest er fyldt med noget crap, som ikke engang din hund gider spise. De værste er dem som er fyldt med hvidkål urghhhh (det var lyden af min brækrefleks).

Og så er det ikke engang så tidskrævende som man skulle tro. Forårsrulle dej kan købes i asiatiske specialbutikker. Har endda set det i Meny og Kivi Mini.
Grøntsagerne skæres i meget tynde strimler og blandes med farsen.

Har set opskrifter hvor farsen bliver stegt forud, men det er ikke nødvendig hvis du laver små mini forårsruller. Du skal bare være opmærksom at olien ikke er for varm når du steger dem, da de ellers ikke når at blive gennemstegt.
Utrolig hvor tynde forårsrulledej er. Troede først der lå et stykke bagepapir mellem hvert ark forårsrulledej, men det var sku selve dejen.
Anbring en lille klat fyld på enden af dejen. Ikke mere end hvad der kan være på en spiseske.
Fold og rul forårsrullen som anvist på pakken.
Start med fronten, dernæst foldes siderne op og til sidst rulles det sidste. Den skal rulles godt fast, ikke for slap ellers falder den fra hinanden.
Det er en god ide at gi den en gang lim med æggeblomme da de der forårsruller godt kan åbne sig når de steges i olie.
Hvis du har en fritureovn så brug endelig den. Ellers fyld en lille gryde op med solsikke eller rapsolie. Så snart olien er godt varm kommer du max 3 stk. forårsruller i.
Nu skal du justere temperaturen så de ikke bliver gyldne for hurtig men heller ikke for svag en varme. De skulle gerne blive gyldne på 5 minutter, så er du sikke på at de er gennemstegte. Serveres med sweet chilisauce.

Se også opskriften på vietnamesiske forårsruller i rispapir
Viewing all 94 articles
Browse latest View live